Logo til TWrunDK
Jeg har længe gået med tanken om at ville have et logo til TWrunDK…
Den korte historie om TWrunDK
Jeg opdagede løb i start 2000’erne. Indtil da havde jeg tænkt det var den mest kedelige måde at holde sig i form. Det var jo komplet uden action. Jeg fandt så ud af at når man kom forbi trinet hvor man har maksimum puls efter 30 sek. så begynder det er at være ret dejligt. Nemt at tage med på ferie, ingen forberedelser eller bookninger, hverken hold, aftaler eller rengøring eller slæbning af udstyr. Bare ud og i gang, man kan være godt brugt efter 30-60 min og badet er samme sted man tog skoene på.
Under corona og lockdowns, så jeg på dansk Twitter nogle der var ved at starte op med løb, og delte råd og vejledninger og generelt hjalp hinanden på vej. Det ville jeg meget gerne bidrage til, så jeg skubbede på og gav verbal medvind hvor jeg kunne. Flere og flere hoppede på og til sidst kunne jeg se at det kunne være smart at kunne finde frem til det i sit feed lidt mere målrettet. Så blev hashtagget født #TWrunDK. Nu var det søgbart, coolness! Jeg kom rigtig godt ud af det med en af de nye løbere, ‘Brankepaven’, og da det blev smart at have et samlingssted, som endda kunne retweete #TWrunDK-løbeture automatisk blev TWrunDK født, og levede i lang tid på Brankepavens server.
Essensen af TWrunDK er opbakning, inspiration og social medvind + fællesskaber omkring løb, og simpelthen…
dørtrinsbesejring.
#TWrunDK
I hvilken retning skulle jeg gå stilmæssigt med logoet?
Skulle det var sødt, cute? Klart! Det skulle absolut også være noget med en fugl, ligesom Twitters logo (historien om Twitters logo) og så sko til at løbe i vel. Skulle det være minimalistisk, flat design, 2D eller 3D, old school eller ‘new school’? Jeg havde også i tankerne hvordan sportsklubber i USA ofte har en bestemt stil de designer logoer i til deres sportsklubbers, som jeg helt klart godt kunne lide. Så blev jeg, ligesom mange andre, komplet indfanget af generativ AI til billeder. Jeg begyndte at lege i forskellige motorer, løb tør for kredits og fandt nogle nye at lege med. Der var også inspirationsture gennem billedsøgemaskiner, Pinterest og andre steder. Noget materiale gemte jeg, og noget gjorde jeg ikke. Fuglemæssigt har jeg været gennem falke, ørne, svaner og ugler primært, men også roadrunners 🙂
Undervejs var den kompetente og erfarne designer Martin LeBlanc endda så venlig at komme med et bud på en meget sød og passende maskot (se den herunder). Jeg fik ikke interageret nok med Martin da han sendte den, men det er en virkelig cool gestus, og måske kan han hjælpe yderligere med at iterere og bearbejde logoet fremadrettet. Jeg havde også i tankerne at spørge dygtige Nanna Bøgekjær om hun kunne være interesseret i at lege med. Hun laver de mest fantastisk søde og enormt stilige fugle med en meget sikker streg.
Så jeg kom vidt omkring i min søgen – jeg har vist gemt 237 billeder. Jeg vil prøve at vise nogle af de visuelle tanker og ideer jeg har ‘løbet’ igennem
















































































































































































































































