Google Pixel lanceret i Danmark
Muhammed Ali proklamerede at han i bokseringen ville:
“Float like a butterfly and sting like a bee.”
Muhammed Ali
Vil Google med deres Pixel serie gøre noget af det samme?
Måske ikke specifikt som sommerfuglen og bien, men.. Være elegant som kolibrien, lige så hurtig som dens vingeslag og samtidig stikke hårdt til de store spillere på markedet.
Er de på vej til at kunne proklamere: “I am the greatest!“?
Sommerfugle, kolibrier og tusindfrydblomster pryder baggrundsbillederne på de nye Pixel 7 mobiler, så reklamemateriale har været med til at lede mine tanker i den retning.
Der er allerede mange fyldestgørende reviews ude, så kig på dem. Ingen grund til jeg laver det samme. Alligevel vil jeg gerne sætte nogle af mine tanker om introduktionen afsted.
Jeg blev inviteret med til Googles launch på samme vilkår som journalisterne, selvom jeg er amatør, og har telefonen med derfra. Google har ingen indflydelse haft vedrørende anmeldelsen og mine tanker, og jeg står bag alt jeg har skrevet.
Googles egne Pixel telefoner er stort set ukendte i Danmark, og jeg har haft to Pixels før. Så måske kan jeg give lidt indsigt i hvad Google Pixel egentlig er for et produkt og hvordan en Pixel adskiller sig fra andre mobiltelefoner?
Hvad er Google Pixel 7 serien?
Google har et skriv om dem hvor de præsenterer Google Pixel 7 serien.
Hardware
Alt hardwaren er fra øverste hylde og matcher de allerbedste topmodeller på markedet.
Software
Når det kommer til softwaren, så finder du selvfølgelig alle populære apps i Googles Play Store.
Operativsystemet Android er i dag en meget moden og sikker platform. Udviklingen af Android står Google bag, og på Pixels har de lavet nogle specielle justeringer som ikke findes på andre mobiler. De justeringer er med til at fuldende Googles vision for hvordan den ultimative Android oplevelse skal være.
Jeg har svært ved at se nogen andre mobiltelefonfabrikanter, som har kompetencerne til at lave software på samme niveau som Google.
Hardware + Software = Brugeroplevelse
Hardwaren og softwaren giver tilsammen en oplevelse som jeg vil beskrive som visuel ‘legesyg’. Animationerne er elegante og flydende og den er virkelig sjov at personliggøre. Android 13 opdateringen med Googles ‘Material You’ design sørger for det.
Med Pixel 7 serien er Googles kombination af hardware og software endt i et resultat der minder om 2 +2 = 5.
Hvad gør en Pixel unik?

Google beskriver de 3 Pixel P‘er som kendetegn for Pixel 7 Pro.
- Performance
Google Tensor G2 chip.
– Hurtigere, mere effektiv og mere sikker.
– Egenudviklet Tensor hardware hjælper kameraet til nye højder.
Adaptivt batteri
– Lærer dine brugsmønstre og giver lang levetid på batteriet. - Photography
3 objektiver med ny 5x tele og makro med autofokus på vidvinklen. - Protection
Titan M2 chip
– Designet efter samme sikkerhedsprincipper som Googles datacentre og gør kryptering, passwords og betalinger på telefonen sikre.
Nu kommer vi til det allermeste spændende ved de nye Googles Pixel telefoner.

Det er svært at få øje på hvem ellers i branchen der skulle kunne matche potentialet med Googles evner indenfor machine learning software kørende på deres egenudviklede TPU hardware (Tensor Processing Unit).
Google har muligheden for at forvandle smartphone-oplevelsen endnu mere i fremtiden med spændende software kørende på deres TPU. Jeg kan slet ikke vente med at se hvordan.
Det bedste ved en Pixel
Efter at have brugt Pixels i nogle år, så vil jeg sige det bedste ved dem er:

Jeg har lige opdaget Sleep and Snore tracking, så nu må jeg se om jeg snorker om natten 🙂
Google Pixel 7 er den for mig den mobil på markedet (den eneste?!) der er mest interessant og ‘sjov’ at bruge.
Et Google der virker til at være gået “All in” og springet fremad med en egenudviklet Tensor platform til Google Pixels, er kursen sat i en retning der bliver virkelig spændende at følge i fremtiden.
I gang med Pixel 7 Pro
Det er super nemt at gå fra tidligere telefon til ny Pixel. Bare sæt medfølgende kabel i og tryk på skærmen et par gange. Efter kort tid, så er mine billeder og apps fra min gamle telefon installeret på den nye. Det fungerer rigtig godt, og det virker også hvis man flytter fra iPhone.
Farven ‘Hazel’ er sjov, og jeg er virkelig blevet glad for den. Den næsten neutral grå ud, men så når lyset rammer kommer den lækre matte grønne nuance frem. Coveret er et original fra Google i matchende farve.
Google har selv en præsentation af Pixel 7 serien som er værd at skimme igennem.
Google Pixel 7 Pro kamera resultater
Pixel 7 Pro er hurtig og flydende at navigere rundt i, og apps åbner øjeblikkelig. Glimrende! Vigtigst for mig, og her er jeg kritisk, er dog kameraet. Jeg har altid og vil altid prioritere et kamera af højeste kvalitet.
Jeg har nu haft telefonen med mig ude fire gange og kunne selvfølgelig ikke lade være med at prøve kameraet af. Tre gange bagerrun og så en cafetur med venner.
OBS1: Jeg har ikke redigeret farver på nogen billeder og er lige ud af kameraet-resultater.
OBS2: Billederne er fuld størrelse 4080×3072 og fylder op til 4,5 MB selv i .webp format – hav tålmodighed 🙂
(Se gerne på 4K monitor, eller download dem. Husk Copyright, så spørg lige hvis du vil bruge dem andet sted)
Til bageren 1
Til bageren 2
Hunden Milo
Jeg mødte den sødeste fluffy 3 mdr. gamle Milo på vejen. Han var konstant rundt på gulvet af nye indtryk i alle retninger. Så Milo var en kæmpe autofokus test, og Pixel 7 Pro imponerede mig virkelig med præcis og hurtig fokusering.
Makro
5x Tele
‘Photo unblur’ værktøj
‘Magic eraser’ og ‘Camouflage’ værktøj
Et par billeder mere
Det er ikke alle funktioner jeg har prøvet af, men der ingen tvivl om at Google Pixel 7 Pro har et helt specielt kamera.
Det er nemt at bruge, resultaterne er meget naturtro og det har glimrende features og alsidighed. Pixel 7 Pro er uden tvivl et af de allerbedste kameramobiler på markedet. Sandsynligvis det bedste til stillbilleder.
Min telefonbaggrund
#TeamPixel?
Er det tid til en mere spændende og mere smart telefon? Skal du også i retning af TeamPixel?
Så fang dem her ➡️
Googles Pixel 7 introduktionspriser vil jeg umiddelbart sige, ligger et par tusinde kroner under markedsprisen for konkurrerende topmodeller. Det gælder 7 Pro, men især 7 og 6a virker til at være ekstremt stærkt prissatte.
- Pixel 7 Pro – 7.000,-
- Pixel 7 – 5.000,-
- Pixel 6a – 3.700,-
Jeg har set dem alle i virkeligheden nu. Jeg må sige at selvfølgelig er klassisk sort altid perfekt, den farve jeg har valgt i de sidste 5 telefoner over 10 år, men den hvide er også virkelig flot.
Det er sjældent jeg har tiltro til farver på telefoner, men jeg ret vild med Hazel til 7 Pro og hvis man er til Pixel 7 er især lemongrass vildt flot i virkeligheden! Check dem ud selv.
Anmeldelser
Der er andre tanker om og erfaringer med Google Pixel 7 serien derude end mine egne.. Er det årets mobil?
Dansk tekst
Pixel 7 Pro test | Jeg er blæst bagover – MereMobil.dk
Test af Google Pixel 7 Pro: Det vildeste mobilkamera – Mobilsiden.dk
Test: Google Pixel 7 Pro – Bedste Android smartphone? – Recordere.dk
Dansk video
Premium Gear DK – første kig
Tekst
Google’s Pixel 7 Pro Actually Challenges My $10,000 DSLR Camera Gear – CNET
Google Pixel 7 Pro: New flagship leads in DxOMark camera tests – NotebookCheck
Video































































Gode nyheder til Google-fans: Google Pixel Letest-telefonen er nu tilgængelig i Danmark! Det ser ud til at være en fantastisk enhed med masser af fede funktioner.