Tech Tirsdag
HK og deres IT division SamData er ikke så kedelige og støvede som man ellers går og tænker fagforeninger til at være. Med Sara Cramer som primær drivkraft har de sat Tech Tirsdag projektet i søen hvor de virkelig tager fat på højaktuelle emner og inddrager nogle af landets absolut bedste formidlere med tilhørende spidskompetencer fra forskellige højaktuelle fagområder.
Efter jeg opdagede Tech Tirsdag-projektet har jeg deltaget i hvert eneste de har haft på programmet hvor det har været muligt, både online møderne og de fysiske events i HK Hovedstaden.
Det var en kæmpe ære da jeg blev valgt til at hoste Tech Tirsdag #4 med WordPress som omdrejningspunktet.
Jeg gav et par timers indspark om hosting, opsætning af WordPress og udarbejdning af et site i et af de nyeste themes. Themet, som også er basis for min nuværende tech stack er Kadence. Kadence er baseret på fremtiden af WordPress, block builderen.
Til afslutning var der et kig på webdesign trends. Et øjebliksbillede på hvad der fungerer indenfor de nyeste tekniske og kreative tendenser.
Tag et kig på materialet fra Tech Tirsdag #4 WordPress, og fang mig hvis du vil høre mere.


